Husstøvmideallergi
Har du støvmideallergi?
Arter og livsstil
I århundreder har husstøv været kendt for at fremkalde allergi- og astmasymptomer hos mennesker med særlig følsomhed. Den flamske læge, John Babtista van Helmont, beskrev sågar sådanne symptomer fra husttøvmideallergi ihos en af sine patienter så tidligt som i 1662.
I 1960'erne var forskere i både Holland og Japan uafhængigt i stand til at bevise, at husstøvmider fra familien Pyroglyphidae, især Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides farinae, var de vigtigste kilder til allergener i husstøv.
Allergener fra husstøvmider er kendt for at forårsage sensibilisering hos følsomme mennesker, og denne sensibilisering er forbundet med udviklingen af allergisk astma hos både børn og voksne. Derudover er det veldokumenteret, at der er en dosis-respons-sammenhæng mellem eksponering for husstøvmideallergener og en stigning i sværhedsgraden og risikoen for forværring af allergisk astma.
Astma er et stort sundhedsproblem på verdensplan, og både dens udbredelse og sværhedsgrad synes at stige.
Source: ALK-Abelló
I den vestlige verden er op til 30 % af 13-årige børn sensibiliserede over for husstøvmider, og denne følsomhed udgør en væsentlig uafhængig risikofaktor for udvikling af astma.
To arter af husstøvmider i familien Pyroglyphidae, nemlig D. pteronyssinus og D. farinae er de mest betydningsfulde i tempererede egne – både i antal og sundhedsmæssig betydning.
Klinisk er de vigtige, fordi de fleste astmasymptomer hos børn og unge voksne skyldes både en øjeblikkelig allergisk reaktion på deres allergener i luften samt en familiær tilbøjelighed til at udvikle atopiske sygdomme.
Husstøvmiden D. pteronyssinus producerer mindst syv væsentlige allergener (samt yderligere syv mindre allergener), som er officielt anerkendt af WHO/IUIS Allergen Nomenclature Subcommittee. Det vigtigste allergen, gruppe 1, Der p 1, er det mest udbredte og dermed også det mest udforskede i Europa.
Store mængder af Der p 1 findes i husstøvmidernes afføring – hvilket afspejler deres fordøjelsesprocesser, hvor føde og cellerester omsluttes af en peritroisk membran (en ikke-cellulær membran, der omgiver fødeemnet i midens mellemtarm og laver en selektiv filtrering: Den fungerer som et ultrafilter eller en semi-permeabel membran, der tillader passage af små, fordøjede næringsmolekyler fra især hudflager, mens den tilbageholder større partikler og potentielle patogener.
Husstøvmiderne er ca. 1/3 mm lange, farveløse og sjældent synlige med det blotte øje. De udvikles fra æg til voksne husstøvmider gennem flere larve- og nymfestadier.
Denne udvikling kan tage fra få uger til mange måneder alt efter det omgivende miljø. Når husstøvmiderne trives bedst, producerer de 20-40 Fæcespartikler i døgnet.
Levetiden er 3-4 måneder og hunnen lægger 20-40 æg en eller to gange i sit liv..
Husstøvmidernes føde består af epidermalt materiale (hår og skæl) fra mennesker og dyr, og trivslen afhænger også af en passende temperatur og luftfugtighed. Udviklingen sker hurtigst ved 25°C og en relativ luftfugtighed (RH) på 70%.
Allergener
De primære allergener findes i husstøvmidernes ekskrementer. Aminosyresekvenser viser kun få forskelle mellem arterne.
For Dermatophagoides pteronyssinus kendes strukturen af ni allergener nu: Der p 1, Der p 2, Der p 3 osv.
Allergenerne er ret stabile under normale boligforhold. Det vigtige Der p 1-allergen påvirkes således ikke af opvarmning til 60 ºC, og allergenaktiviteten er uændret efter fire års opbevaring ved 5-25 ºC.
Forekomst af mider
Source: ALK-Abelló
I vores sengemiljø vil sved og fordampning fra huden øge luftfugtigheden og muliggøre husstøvmidevækst - også i tilfælde, hvor luftens fugtindhold midt i lokalet er væsentligt under husstøvmidernes krav. Derfor findes boligens højeste husstøvmidekoncentration oftest i sengemiljøet.
Vi taber flere gram hudskæl hver nat i sengen, tilstrækkeligt til at ernære en klinisk betydende husstøvmidepopulation.
Miljøet, specielt miderester og fæces, fra husstøvmider i polstrede møbler ligner sengens, mens gulvtæpper ud over at huse en selvstændig husstøvmidepopulation kan optræde som reservoir for allergener i seng eller møbler,
Husstøvmiderne findes i mindre mængder i vort tøj og kan på den måde transporteres fra en bolig til en anden.
Er der passende vækstforhold, kan der i en ny bolig komme signifikant husstøvmidevækst allerede efter 1-2 år, og nøjes man blot med at udskifte madrassen uden andre tiltag, vil miderne kunne give symptomer igen allerede efter fire måneder.
Det samme gælder tøj, der vaskes sjældent og opbevares på steder, hvor der er husstøvmider, fx i fugtige skabe, kældre eller sommerhuse.
Også sovedyr kan huse mange husstøvmider.
Det er i praksis luftfugtigheden, som afgør, om der kan etableres en husstøvmide population i en bolig eller ej. Boliger, hvor der i vintermånederne er en relativ fugtighed på under 45%, har en meget ringe husstøvmideforekomst.
Luftfugtigheden indendørs er højest i sensommer og efterår, og svarende hertil er koncentrationen af husstøvmider og husstøvmideallergen højest i efterårsmånederne, dog med meget store variationer fra hjem til hjem.
I Danmark blev der i 1977 fundet signifikant husstøvmidevækst (flere end 100 husstøvmider/g madrasstøv) hos 24% af tilfældigt udvalgte soverum, mens hyppigheden i soverum i en ikke-allergisk gruppe var helt oppe på 48% i 1992.
Source: ALK-Abelló
Vi ser nu en betydelig udsættelse for husstøvmide allergener (mere end 2 mg/g madrasstøv) hos to tredjedele af børn der er disponeret for atopi (arvelig tilbøjelighed til at udvikle visse former for allergi) allerede ved seks måneders alderen og hos 52% af alle voksne.
Husstøvmideallergener er udbredt i hjemmet og findes især i tæpper, møbler, madrasser, puder, dyner, tæpper, gardiner, blødt legetøj, tøj, pelsdyr – og kan endda i mindre omfang spores i hovedhår, på huden og i navlesnorsblod.
En stor undersøgelse fra New Zealand viste, at i støvprøver fra gulve, senge og sæder på hoteller, hospitaler, plejehjem, folkeskoler og daginstitutioner, biografer, kirker, skihytter, banker og fly. var niveauet af Der p 1 var markant lavere på disse offentlige steder sammenlignet med hjemmemiljøet.
Selvom niveauet var betydeligt lavere, kunne det konstateres at tæpper i offentlige rum stadig udgør en vigtig kilde til husstøvmideallergener, og at lavere Der p 1-niveau hænger sammen med, hvor ofte der bliver gjort rent.
Allergentæt betræk som AllerGuard reducerer husstøvmideallergener betydeligt på alle typer sengetøj.
