Dieselpartikler kan bære græs- og husstøvmideallergener






I mange større byer indeholder udeluften store mængder ikke-biologiske, ultrafine dieselpartikler der er i stand til at komme dybt ned i lungerne.

Nogle af partiklerne
kan også bære giftige metaller og allergener på deres overflader.

Husstøvmideallergener og
græspollen kan være en del af denne ubehagelige last.

Forskere har
fundet, at det er ved langsom vejrtrækning, ikke ved forceret vejrtrækning, at de ultrafine partikler trænger dybt
ned i lungerne.

I nogle af verdens største byer som London, tegner dieselpartikler for op til 90% af den samlede partikelmasse i udendørs luft. Der er ingen grund til at tro det er anderledes i f. eks. København.

Indholdet af denne 'masse' af de ultrafine partikler (ca. 2,5 mikrometer i diameter) er almindeligvis halv kulstof og halvt salte.

Disse fine partikler er kendt for at rejse dybt ind i lungerne og er i stand til at bære en last med sig - såsom allergener og metaller, der kan forårsage reaktiv skader på celler.

Sunde lunger kan neutralisere eller afstøde snavs og giftige materialer, men hvis de er overbelastede eller svækket af sygdom eller svigt, kan de negative virkninger fra de ultrafine dieseludstødning resultere i inflammatoriske reaktioner.


Dårligt helbred, kombineret med overdreven udsættelse for dieselpartikler omfatter forværring af astma, kronisk bronkitis, luftvejsinfektioner, KOL, iskæmiske hjertesygdomme og slagtilfælde.

Bortskaffelse af urenheder i lunger:


Større partikler der indåndes og som lander på de øverste områder i lungerne (luftrør og bronkier), er fanget og skubbes autoimatisk opad mod halsen af den fejende virkning af cilier (bittesmå bølgende tråde) placeret på spidsen af lungecellerne.

Når disse partikler findes i halsen, kan de sluges eller spyttes ud til fjernelse.

Ultrafine partikler, der når helt ned til det sarte lungeområde hvor iltudvekslingen sker fjernes ved 'renseceller' kaldet makrofager.

Når partikler én gang er indkapslet bliver de ikke-biologiske partikler sammen med det biologisk affald, der er knyttet til dem, transporteret enten op via fimrehårfjernelse eller ført gennem cellevæggen til lymfeknuder, hvor de lagres eller transporteres væk i blodet til fjernelse.

De partikelfjernende celler der beskytter det sarte lungeområde hvor iltudvekslingen sker, har vist sig at producere nitrogenoxid ved udsættelse for Der p1.

Nitrogenoxid er en markør for astma.

Husstøvmidens afføring:


Strukturelt består husstøvmiders ekskrementer af 3 til 5 separate mindre klumper bundet sammen af slim og omgivet af  en semipermeabel membran på 1 til 2 μm tykkelse.

Én mide kan udskille op til 20 ekskrementer om dagen, variererende i størrelse fra 10 til 50 mikrometer.

Hver afføring kan indeholde 14 fuldt identificeret allergener samt guanin, der er midens naturlige affaldsprodukt.

I et fugtigt miljø tager det kun to minutter for 90% af det store husstøvmideallergen (Der p1) at undslippe mides afføring.
Der p1 er et aktivt fordøjelsesenzym enzym og en væsentlig årsag til allergi og astma.


Referencer:

Mechanisms of particulate matter toxicity’, S Salvi, and S T Holgate 'Clin. & Exper. Allergy', 1999, Vol. 29 pp1187-1194

Airborne house dust particles and diesel exhaust particles as allergen carriers. Ormstad H. Johansen BV Gaarder PI “Clin. Exp. Allergy’ 1998; 28 (6):702-8

‘Nitric oxide production by alveolar macrophages in response to house dust mite faecal pellets and the mite allergens, Der p 1 and Der p2.’ Peake et al. 'J. Aller. Clin. Immunol.'.; 2003, 112:531-7